Fra kødæder til vegansk iværksætter!

All In Vegan

Lasse Hougaard

Efter i flere år at have gået og overvejet at blive veganer, kom jeg hjem fra en ferie og besluttede, at nu skulle det være. Jeg var blevet påvirket mange steder fra. lasse-hougaard-1Havde set Forks over Knives (sundhed), Cowspiracy (miljø) og Earthlings (etik), men den største inspiration kom fra et foredrag med Benny Madsen – Ren mad og ernæringskonsulent www.mr-superfood.dk. Hans budskab om ren, uforarbejdet, økologisk, vegansk mad gik rent ind.

Jeg allierede mig med ham og et bundt frivillige, og sammen arrangerede vi Vegan Night Buffet Sydfyn – 10-retters vegansk buffet i Svendborg. Vi håbede på at kunne tiltrække 50-100 mennesker, men måtte lukke for tilmeldinger ved 330, da der ikke var plads til flere i det lejede lokale.

Foodtruck – VeganBurgerlasse-hougaard-3

Nu er jeg i gang med at åbne en foodtruck (www.VeganBurger.dk) sammen med en kompagnon og en håndfuld frivillige. Benny har hjulpet os med at udvikle burgerne, vi har snart hjemmeside klar og skal til at crowdfunde.

Jeg troede, jeg ville savne kød, men efter kun en uge kunne jeg ikke forestille mig at putte kød i munden igen. Jeg skulle selvfølgelig lære at lave en masse nye retter, men når man vender sig til det, er det utroligt nemt. Ca. hver anden søndag laver jeg 100 falafler, 80 kidneybønnebøffer, 10 liter hokkaidosuppe (Bennys Orange Suppe er fantastisk www.juicepower.dk) eller lignende og fryser ned i små portioner. Så er det utroligt nemt at tage noget op og ’pynte’ det.

Oplysning er vigtigtlasse-hougaard-2

Jo mere man opsøger veganisme på nettet, jo mere bliver man klar over, hvor rådden ikke bare kødproduktionen, men store dele af samfundet, er. Vores monetære økonomiske system gør, at vi aldrig får det bedste, men altid kun det mest profitable, hvilket resulterer i stor fattigdom, korruption og forurening. Derfor er jeg flittig aktivist på Facebook og har startet Veganske Aktivister i Svendborg.

MVH Lasse Hougaard

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *